Jørmungand

 

Jørmungand er midgårdsormens navn. Dens søskende er Fenrisulven og dødsrigets dronning Hel. De tre søskende spiller hovedrollen i Ragnarok, hvor den krigeriske verden med dens grådighed går til grunde for at afløses af en mere fredelig og bæredygtig verden.

Filosofien om Folkvang

Filosofien om Folkvang handler om at proritere Frejas værdier.

Gudinden for fred, omsorg og bæredygtighed tilhørte gudeslægten vanerne, og hendes hjem var Folkvang. Hertil kaldte hun de døde, der kæmpede for hverdagen, medens vikingemændene drog på togt. Folkvangs krigere var især de kvinder, der passede jorden, børnene, de gamle og samfundet, medens mændene var fraværende.

I Valhalla samlede asernes høvding Odin de vikinger, der døde i kamp. Deres gebet var krig, undertrykkelse og grådighed. Valhalla Warriors.

Asernes erobrings-indstilling er taget til med tiden, og den truer jordens natur. Derfor skal Frejas krigere på banen. Hendes Folkvang Warriors er krigere for fred, omsorg og bæredygtighed; vores hensigt er at værne om jorden – og livsglæden.

Folkvang-filosofien indgår i bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.

Nordens Mytologiske Årstidsfester

Myterne om de nordiske guder er levende. Omkring år 1200 nedskrev Snorre og Saxo skjaldenes fortællinger. Begge mænd var kristne, og deres beretninger om guderne var ofte ikke overens. Siden har utallige forfattere digtet nye og personlige udgaver af det kollektive mytestof.

Nordens Mytologiske Årstidsfester er titlen på bogen, der indeholder genfortællinger af myter, hvor kvinderne får hovedrollerne. Dramaerne opleves fra vanernes fredelige verdensbillede. De var kærlighedsguder, hvis værdier var meget forskellige fra krigsgudernes. Asernes vinkel var mandekraft, krig, grådighed og ødelæggelse. Valhallas Krigere. Vanerne derimod stod for kvindekraft, fred, frugtbarhed og bæredygtighed. Folkvangs Krigere!

Rammen for de nye fortællinger er fejringer af de otte årstidshøjtider for solen og for jorden. I den sammenhæng omtales også festritualer, fantasirejser, runekast og knudeornamenter. Tricksteren Loke har rollen som bærer af den særlige nordiske uhøjtidelighed gennem myterne.

Bogen udgives af mytekredsen.dk. Dens indhold kan betragtes som et brugsredskab. Målgruppen er fortællere, lærere, kunstnere, museumsformidlere, psykoterapeuter, nyvikinger og andet godtfolk, der ikke går udenom en god historie.

Runemyten

Runerne og Kanølfen
ᚱ ᚢ ᚾ ᛖ ᚱ ᚾ ᛖ   ᛟ ᚷ   ᚲ ᚨ ᚾ ᛟ ᛖ ᛚ ᚠ ᛖ ᚾ

Verden blev skabt, da det isnende, stivnede og mørke Niflheim sammensmeltede med det brændende, luftige og lyse Muspelheim i Ginnungagab-tomrummet.

Livsdråber kondenserede, hvoraf urjætten og urkoen opstod. Hun slikkede liv af endnu ikke eksisterende saltsten, så andre jætter, guder, sortalfen Kanølf og andet godtfolk rejste sig. Blandt udkommet var gudesønnerne Odin, Vile og Ve, som skabte menneskene Ask og Embla. Det oplevede Kanølfen.

Troldealfen var også med i de 9 dage, da Odin hang omvendt i verdenstræet Yggdrasil. Odin betyder galsind, ekstase og vildskab, og som sådan fik asen visionen om de hemmelige runer. Også den begivenhed var Kanølf vidne til. Og den huskede det hele.

ᚡᛖᚱᛞᛖᚾ ᛒᛚᛖᚡ ᛊᚲᚨᛒᛏ, ᛞᚨ ᛞᛖᛏ ᛁᛊᚾᛖᚾᛞᛖ, ᛊᛏᛁᚡᚾᛖᛞᛖ ᛟᚷ ᛗᛟᛖᚱᚲᛖ ᚾᛁᚠᛚᚼᛖᛁᛗ ᛊᚨᛗᛗᛖᚾᛊᛗᛖᛚᛏᛖᛞᛖ ᛗᛖᛞ ᛞᛖᛏ ᛒᚱᚨᛖᚾᛞᛖᚾᛞᛖ, ᛚᚢᚠᛏᛁᚷᛖ ᛟᚷ ᛚᚤᛊᛖ ᛗᚢᛊᛈᛖᛚᚼᛖᛁᛗ ᛁ ᚷᛁᚾᚾᚢᚾᚷᚨᚷᚨᛒ-ᛏᛟᛗᚱᚢᛗᛗᛖᛏ.

ᛚᛁᚡᛊᛞᚱᚨᚨᛒᛖᚱ ᚲᛟᚾᛞᛖᚾᛊᛖᚱᛖᛞᛖ, ᚼᚡᛟᚱᚨᚠ ᚢᚱᛃᚨᛖᛏᛏᛖᚾ ᛟᚷ ᚢᚱᚲᛟᛖᚾ ᛟᛈᛊᛏᛟᛞ. ᚼᚢᚾ ᛊᛚᛁᚲᚲᛖᛞᛖ ᛚᛁᚡ ᚨᚠ ᛖᚾᛞᚾᚢ ᛁᚲᚲᛖ ᛖᚲᛊᛁᛊᛏᛖᚱᛖᚾᛞᛖ ᛊᛏᛖᚾ, ᛊᚨᚨ ᚨᚾᛞᚱᛖ ᛃᚨᛖᛏᛏᛖᚱ, ᚷᚢᛞᛖᚱ, ᛊᛟᚱᛏᚨᛚᚠᛖᚾ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ ᛟᚷ ᚨᚾᛞᛖᛏ ᚷᛟᛞᛏᚠᛟᛚᚲ ᚱᛖᛃᛊᛏᛖ ᛊᛁᚷ. ᛒᛚᚨᚾᛞᛏ ᚢᛞᚲᛟᛗᛗᛖᛏ ᚡᚨᚱ ᚷᚢᛞᛖᛊᛟᛖᚾᚾᛖᚱᚾᛖ ᛟᛞᛁᚾ, ᚡᛁᛚᛖ ᛟᚷ ᚡᛖ, ᛊᛟᛗ ᛊᚲᚨᛒᛏᛖ ᛗᛖᚾᚾᛖᛊᚲᛖᚾᛖ ᚨᛊᚲ ᛟᚷ ᛖᛗᛒᛚᚨ. ᛞᛖᛏ ᛟᛈᛚᛖᚡᛖᛞᛖ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛖᚾ.

ᛏᚱᛟᛚᛞᛖᚨᛚᚠᛖᚾ ᚡᚨᚱ ᛟᚷᛊᚨᚨ ᛗᛖᛞ ᛁ ᛞᛖ 9 ᛞᚨᚷᛖ, ᛞᚨ ᛟᛞᛁᚾ ᚼᚨᚾᚷ ᛟᛗᚡᛖᚾᛞᛏ ᛁ ᚡᛖᚱᛞᛖᚾᛊᛏᚱᚨᛖᛖᛏ ᚤᚷᚷᛞᚱᚨᛊᛁᛚ. ᛟᛞᛁᚾ ᛒᛖᛏᚤᛞᛖᚱ ᚷᚨᛚᛊᛁᚾᛞ, ᛖᚲᛊᛏᚨᛊᛖ ᛟᚷ ᚡᛁᛚᛞᛊᚲᚨᛒ, ᛟᚷ ᛊᛟᛗ ᛊᚨᚨᛞᚨᚾ ᚠᛁᚲ ᚨᛊᛖᚾ ᚡᛁᛊᛁᛟᚾᛖᚾ ᛟᛗ ᛞᛖ ᚼᛖᛗᛗᛖᛚᛁᚷᛖ ᚱᚢᚾᛖᚱ. ᛟᚷᛊᚨᚨ ᛞᛖᚾ ᛒᛖᚷᛁᚡᛖᚾᚼᛖᛞ ᚡᚨᚱ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ ᚡᛁᛞᚾᛖ ᛏᛁᛚ. ᛟᚷ ᛞᛖᚾ ᚼᚢᛊᚲᛖᛞᛖ ᛞᛖᛏ ᚼᛖᛚᛖ.

Oversættelse: runicode.mytekredsen.dk

Runekasteri

Hver eneste rune står for en symbol-kraft, en lyd og en sproglig kode. Runerækken i denne bog er en futhark med 24 runer:

Runerne kastes på en udvalgt flade. Kasteområdet skal defineres, fordi runer med særlige budskaber giver sig til kende ved at lande udenfor rammen!

En rune-konsultation består af tre kast:

1. Alle 24 runer kastes på en gang. De rygvendte runer sorteres fra, og de retvendte samles.

2. De opsamlede runer kastes, de rygvendte sorteres fra, og de retvendte samles.

3. De tilbageværende runer kastes, de rygvendte sorteres fra, og hvis der stadig ligger retvendte runer, oversættes de ved at bruge oversigten over de 24 runer fordelt på 6 kraftfelter.

God vind!

I. Skaberkræfter:

Fæhu : Kvæg/Materialisme/Velstand,
Urur : Jættekraft/Kaos/Ustyrlighed,
Thurs : Thorkraft/Magt/Styrke,
Ansur : Gudekraft/Skaberevne/Orden.

II. Bevægelseskræfter:

Raid : Rejse/Omvæltning/Kursændring,
Kaun : Ild/Inspiration/Oplysning,
Gyfu : Gave/Indsigt/Åbenbaring,
Wyn : Medvind/Optimisme/Harmoni.

III: Ventekræfter:

Hagal : Hagl/Forhindring/Modgang,
Naud : Nød/Mangel/Nøjsomhed,
Isar : Is/Lammelse/Stilstand,
Jara : Årstider/Rytme/Mønstre.

IV: Naturkræfter:

Ihwar : Taks/Livstræet/Planteriget,
Peord : Sten/Klippefasthed/Mineralriget,
Algir : Elg/Instinkter/Dyreriget,
Sol : Livskraft/Vækst/Nyskabelse.

V: Menneskekræfter:

Tyr : Udholdenhed/Mod/Offervilje,
Bjarkan : Kvindekraft/Omsorg/Yin,
Ior : Hest/Samarbejde/Magi,
Mannar : Mandekraft/Forsørgelse/Yang.

VI: Sammenhængskræfter:

Lagur : Vand/Følelser/Strømme,
Ing : Frugtbarhed/Helhed/Bæredygtighed,
Odal : Forfædre//Fortid/Tradition,
Dagr : Dagning/Begyndelse/Håb.

Skjaldemjøden

Skjaldemjøden er en udvidet og anderledes vinklet fortælling om Kvasirs Blod. Den handler om at stifte fred og om at dyrke fredens væsen, som er Kvasir. Visdommens omvandrende fredsmægler. En slags vølve uden køn. Eller dobbeltkønnet…

I fordums tid rasede en slags krig mellem aser og vaner. Aserne var krigsguder, hvis mål var kamp, erobring og grådighed. For at demonstrere magt angreb de konstant vanerne. De var kærlighedsguder, og deres gebet var omsorg, frugtbarhed og bæredygtighed.

Da krigsguderne blev trætte af, at de ikke fik forventet modstand, indså de, at de egentlig ikke kunne undvære kærlighedsguderne. Freden havde vundet, og guderne beseglede en venskabspagt ved alle at spytte i et stort kar. Det blev skvulpende fyldt af fælles livsvæske.

Freja og Frej var vanernes fremmeste magere udi frugtbarhed. De var tvillinger og kanske kærester. Eller måske to forskellige sider af samme gud. De stak hænderne i spytsuppen, rørte rundt i spiraler og fremdrog Kvasir af gudespyttet. Hon var den  kløgtigste af dem alle, for hon havde alviden fra både vaner og aser. Fredens væsen.

Kvasir vagabonderede omkring, fejrede hverdage og højtider og stillede sin visdom til rådighed for enhver, der spurgte. Engang dukkede to af de underjordiske svartalfer op. Fjaler (Snyderen) og Galar (skrigeren) tilhørte underverdenen, hvis småfolk fremstod som sortalfer, vætter og dværge. Nisserne var af samme afstamning. De indbød Kvasir til Svartalfheim, for de havde spørgsmål, som andre ikke måtte høre.

Selvom Kvasir vidste, at intet godt var i sigte, fulgte hon med, som skæbnen bød høn. Svartalferne var eksperter i at udtrække det skinnende af undergrunden. De var kendt for guldet og den deraf følgende grådighed. Kvasir undergik deres forvandlingstrolddom. Dværgene slog høn ihjel og tappede hons blod i to gryder (Son og Bod) og i en kedel (Odrører). I det lunkne blod hældte de honning, og blandingen gærede til en berusende skjaldemjød. Kvasirs blod. Drikkes den i passende mængder giver den visdommens, fredens og digterkunstens gave. Men indtagelse af upassende mængder medfører forbandet vanvid, griskhed og krig.

Kvasirs ublodige lig sendte de til guderne sammen med løgnen om, at den omvandrende skjald var blevet kvalt i sin egen klogskab. Tvillingerne tog resterne af deres kunstværk under kærlig behandling og gav det nyt liv; men det er en helt anden fortælling. Vølvens Spådom!

Fjaler og Galar drak blodmjøden i upassende mængder, og i rusens ondskab druknede de jætten Gilling. En typisk tung, langsom og venlig jætte, der uheldigvis kom på tværs. Hans kone blev larmende af sorg, så hende dræbte de også. Men sønnen Suttung blev vred af sorg og forsøgte retfærd. Han lod de vandskrække svartalfer smage drukendødens vand ved at sætte dem på et klippeskær, der blev oversvømmet ved højvande. De underjordiske kunne ikke svømme. Lige før undergangen tilbød Suttung dem livet for skjaldemøden, som derefter også kaldtes Suttungs Mjød.

Suttung var klar over, at mjøden var både en gave og en forbandelse. Han gemte den dybt i et bjerg, og han lod sin til den tid trofaste datter Gunlød våge over drikken. På den måde blev en fars pige gemt af vejen i trofasthedens navn.

Odins ravne Hugin og Munin havde fulgt hele hændelsesforløbet, så den alvidende overgud var informeret. Hans magtbegær og bjærgsomhed krævede, at skjaldemjøden skulle være i hans varetægt. Derfor brugte han sin evne til af forklæde sig i hensynsløshedens tjeneste.

Almægteren forklædte sig som Bølværk, medbragte en hvæssesten og et bor, og så besøgte han Suttings bror Baugi med henblik på brodersvig. Det var høstens tid, og ni flittige og fredsommelige jætter arbejdede på Baugis marker.

Bølværk hvæssede høstarbejdernes leer så skarpe, at arbejdet gik som en leg. Derfor ville de eje hvæssestenen. Den forklædte Odin smed den ind blandt jætterne, der kastede sig over den; og i kampens hede skar de hinanden ihjel. Sådan som den store gud havde planlagt. Derefter gjorde han ni jættemænds abejdede for at gøre sig fortjent til Suttungs mjød.

Men Baugi havde ikke råderet over sin broders ejendom. Så Odin måtte fortsætte sine bedrag. Han overtalte Baugi til at følge ham til Suttungs mjødbjerg, hvor Bølværk borede et hul i klippen, omskabte sig til en orm og snoede sig ind til jættens artige datter.

Gunlød sad i bjergets dyb og funderede over sin skæbne. Hendes far havde udstedt skrappe ordrer om at værne om gryderne og kedlen, og hun fik den tanke, at livet kunne være andet for en livsduelig ung kvinde. Sådan tænkte hun, da Odin pludselig stod foran hende som en uimodståelig elsker.

Dybt i det mørke bjerg udforskede Gunlød sin evne til elskov. Helt uforstyrret lod hun sig indvie i kroppens mysterier; og hun lod det tage den tid, som det krævede. Den udmattede Odin forsøgte igen og igen at overtale jættekvinden til at lade ham smage Suttungs mjød. Han forsøgte at lokke hende med søde ord, som ville blive mere poetiske, hvis han fik en mundsmag af drikken.

Men Gunlød havde ikke brug for søde ord. Hun vidste selv, hvor sød hun var. Dog efter mangen en elskovleg konkluderede hun, at livet nok var andet end at følge sin fars ordrer. Mjøden var hans og livet var hendes eget. Hun havde luret, at elskeren var mere end interesseret i skjaldedrikken, og hun tænkte, at hvis han løb af med den, så fik hun sin frihed.

Efter en passende tid, gav hun Odin adgang til både gryder og kedel. Han opførte sig præcist så grådigt og ubehøvlet, som hun havde forventet. Gudefaderen forvandlede sig til en kæmpemæssig rovfugl og drak rub og stub. Gunlød lod ham få et forspring, inden hun varskoede sin far. Hvis mjøden nåede vel til Asgård, ville hun være fri for at værne om den.

Da Suttung omsider lyttede til sin datter, kastede han sig i sin ørneham. Han var faretruende nær ved at indhente Odinfuglen; men den sendte en våd prut lige i synet på jætten. Siden da var skjaldemjøden i gudernes varetægt, og gode fortællere siges at have smagt den. Men de dårlige fortællere er dem, der blev ramt af fugleklatten fra gumpehullet…

Du kan selv digte den fortsatte historie om Gunlød – og følgerne af elskovslegen mellem safterne dybt nede under bjerget…

Historien om Helene

Helene-urten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Heleneurten blomstrer gult mod himmelen.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier. Med og uden urten ?