Historien om Helene

Helene-urten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Heleneurten blomstrer gult mod himmelen.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier. Med og uden urten ?