Filosofien om Folkvang

Filosofien om Folkvang handler om at proritere Frejas værdier.

Gudinden for fred, omsorg og bæredygtighed tilhørte gudeslægten vanerne, og hendes hjem var Folkvang. Hertil kaldte hun de døde, der kæmpede for hverdagen, medens vikingemændene drog på togt. Folkvangs krigere var især de kvinder, der passede jorden, børnene, de gamle og samfundet, medens mændene var fraværende.

I Valhalla samlede asernes høvding Odin de vikinger, der døde i kamp. Deres gebet var krig, undertrykkelse og grådighed. Valhalla Warriors.

Asernes erobrings-indstilling er taget til med tiden, og den truer jordens natur. Derfor skal Frejas krigere på banen. Hendes Folkvang Warriors er krigere for fred, omsorg og bæredygtighed; vores hensigt er at værne om jorden – og livsglæden.

Folkvang-filosofien indgår i bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester.

Nordens Mytologiske Årstidsfester

Myterne om de nordiske guder er levende. Omkring år 1200 nedskrev Snorre og Saxo skjaldenes fortællinger. Begge mænd var kristne, og deres beretninger om guderne var ofte ikke overens. Siden har utallige forfattere digtet nye og personlige udgaver af det kollektive mytestof.

Nordens Mytologiske Årstidsfester er titlen på bogen, der indeholder genfortællinger af myter, hvor kvinderne får hovedrollerne. Dramaerne opleves fra vanernes fredelige verdensbillede. De var kærlighedsguder, hvis værdier var meget forskellige fra krigsgudernes. Asernes vinkel var mandekraft, krig, grådighed og ødelæggelse. Valhallas Krigere. Vanerne derimod stod for kvindekraft, fred, frugtbarhed og bæredygtighed. Folkvangs Krigere!

Rammen for de nye fortællinger er fejringer af de otte årstidshøjtider for solen og for jorden. I den sammenhæng omtales også festritualer, fantasirejser, runekast og knudeornamenter. Tricksteren Loke har rollen som bærer af den særlige nordiske uhøjtidelighed gennem myterne.

Bogen udgives af mytekredsen.dk. Dens indhold kan betragtes som et brugsredskab. Målgruppen er fortællere, lærere, kunstnere, museumsformidlere, psykoterapeuter, nyvikinger og andet godtfolk, der ikke går udenom en god historie.

Runemyten

Runerne og Kanølfen
ᚱ ᚢ ᚾ ᛖ ᚱ ᚾ ᛖ   ᛟ ᚷ   ᚲ ᚨ ᚾ ᛟ ᛖ ᛚ ᚠ ᛖ ᚾ

Verden blev skabt, da det isnende, stivnede og mørke Niflheim sammensmeltede med det brændende, luftige og lyse Muspelheim i Ginnungagab-tomrummet.

Livsdråber kondenserede, hvoraf urjætten og urkoen opstod. Hun slikkede liv af endnu ikke eksisterende saltsten, så andre jætter, guder, sortalfen Kanølf og andet godtfolk rejste sig. Blandt udkommet var gudesønnerne Odin, Vile og Ve, som skabte menneskene Ask og Embla. Det oplevede Kanølfen.

Troldealfen var også med i de 9 dage, da Odin hang omvendt i verdenstræet Yggdrasil. Odin betyder galsind, ekstase og vildskab, og som sådan fik asen visionen om de hemmelige runer. Også den begivenhed var Kanølf vidne til. Og den huskede det hele.

ᚡᛖᚱᛞᛖᚾ ᛒᛚᛖᚡ ᛊᚲᚨᛒᛏ, ᛞᚨ ᛞᛖᛏ ᛁᛊᚾᛖᚾᛞᛖ, ᛊᛏᛁᚡᚾᛖᛞᛖ ᛟᚷ ᛗᛟᛖᚱᚲᛖ ᚾᛁᚠᛚᚼᛖᛁᛗ ᛊᚨᛗᛗᛖᚾᛊᛗᛖᛚᛏᛖᛞᛖ ᛗᛖᛞ ᛞᛖᛏ ᛒᚱᚨᛖᚾᛞᛖᚾᛞᛖ, ᛚᚢᚠᛏᛁᚷᛖ ᛟᚷ ᛚᚤᛊᛖ ᛗᚢᛊᛈᛖᛚᚼᛖᛁᛗ ᛁ ᚷᛁᚾᚾᚢᚾᚷᚨᚷᚨᛒ-ᛏᛟᛗᚱᚢᛗᛗᛖᛏ.

ᛚᛁᚡᛊᛞᚱᚨᚨᛒᛖᚱ ᚲᛟᚾᛞᛖᚾᛊᛖᚱᛖᛞᛖ, ᚼᚡᛟᚱᚨᚠ ᚢᚱᛃᚨᛖᛏᛏᛖᚾ ᛟᚷ ᚢᚱᚲᛟᛖᚾ ᛟᛈᛊᛏᛟᛞ. ᚼᚢᚾ ᛊᛚᛁᚲᚲᛖᛞᛖ ᛚᛁᚡ ᚨᚠ ᛖᚾᛞᚾᚢ ᛁᚲᚲᛖ ᛖᚲᛊᛁᛊᛏᛖᚱᛖᚾᛞᛖ ᛊᛏᛖᚾ, ᛊᚨᚨ ᚨᚾᛞᚱᛖ ᛃᚨᛖᛏᛏᛖᚱ, ᚷᚢᛞᛖᚱ, ᛊᛟᚱᛏᚨᛚᚠᛖᚾ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ ᛟᚷ ᚨᚾᛞᛖᛏ ᚷᛟᛞᛏᚠᛟᛚᚲ ᚱᛖᛃᛊᛏᛖ ᛊᛁᚷ. ᛒᛚᚨᚾᛞᛏ ᚢᛞᚲᛟᛗᛗᛖᛏ ᚡᚨᚱ ᚷᚢᛞᛖᛊᛟᛖᚾᚾᛖᚱᚾᛖ ᛟᛞᛁᚾ, ᚡᛁᛚᛖ ᛟᚷ ᚡᛖ, ᛊᛟᛗ ᛊᚲᚨᛒᛏᛖ ᛗᛖᚾᚾᛖᛊᚲᛖᚾᛖ ᚨᛊᚲ ᛟᚷ ᛖᛗᛒᛚᚨ. ᛞᛖᛏ ᛟᛈᛚᛖᚡᛖᛞᛖ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛖᚾ.

ᛏᚱᛟᛚᛞᛖᚨᛚᚠᛖᚾ ᚡᚨᚱ ᛟᚷᛊᚨᚨ ᛗᛖᛞ ᛁ ᛞᛖ 9 ᛞᚨᚷᛖ, ᛞᚨ ᛟᛞᛁᚾ ᚼᚨᚾᚷ ᛟᛗᚡᛖᚾᛞᛏ ᛁ ᚡᛖᚱᛞᛖᚾᛊᛏᚱᚨᛖᛖᛏ ᚤᚷᚷᛞᚱᚨᛊᛁᛚ. ᛟᛞᛁᚾ ᛒᛖᛏᚤᛞᛖᚱ ᚷᚨᛚᛊᛁᚾᛞ, ᛖᚲᛊᛏᚨᛊᛖ ᛟᚷ ᚡᛁᛚᛞᛊᚲᚨᛒ, ᛟᚷ ᛊᛟᛗ ᛊᚨᚨᛞᚨᚾ ᚠᛁᚲ ᚨᛊᛖᚾ ᚡᛁᛊᛁᛟᚾᛖᚾ ᛟᛗ ᛞᛖ ᚼᛖᛗᛗᛖᛚᛁᚷᛖ ᚱᚢᚾᛖᚱ. ᛟᚷᛊᚨᚨ ᛞᛖᚾ ᛒᛖᚷᛁᚡᛖᚾᚼᛖᛞ ᚡᚨᚱ ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ ᚡᛁᛞᚾᛖ ᛏᛁᛚ. ᛟᚷ ᛞᛖᚾ ᚼᚢᛊᚲᛖᛞᛖ ᛞᛖᛏ ᚼᛖᛚᛖ.

Oversættelse: runicode.mytekredsen.dk